Laktose, også kaldet mælkesukker, er det primære kulhydrat i mælk og findes i alle typer mælk. Mængden at laktose varierer alt efter hvilken dyrerace mælken kommer fra.
Ost er lavet af fermenteret mælk og indeholder derfor ofte ingen eller kun lidt laktose – alt efter ostetype.
Det er nemlig mælkesyrebakterierne, der nedbryder laktosen under fremstilling og lagring af osten. En del af laktosen forsvinder, når vallen hældes fra ostemassen, og det meste af den tilbageværende laktose bliver omdannet med modningen.
Flere oste er, hvad der kan kaldes naturligt laktosefri. Det skyldes blandt andet, at laktosen bliver nedbrudt i takt med, at osten modnes. Jo ældre osten er, des mindre laktose vil der være tilbage i den. Ligesom vandindholdet i osten også har noget at skulle have sagt: Jo mindre vand, des mindre laktose. Hytteost, salatost og flødeost indeholder derfor mere laktose end gule, faste oste.
I hytteost vil man typisk finde 2-3 gram laktose pr. 100 gram (med mindre den er fremstillet som laktosefri). I en gul skæreost er laktoseindholdet mindre end 0,01 gram pr. 100 gram, og derfor har osteproducenterne siden 2018 måtte skrive på emballagen af deres gule skæreoste, at de er “Laktosefri som de fleste skæreoste” og “Laktoseindhold 0 g/100 g”.
Et produkt må ifølge Fødevarestyrelsen kaldes “Laktosefri”, når det indeholder 0,01 gram eller mindre laktose pr. 100 gram. Hvis en fødevare indeholder højst 1 gram laktose pr. 100 gram, må det kaldes “lav laktose” eller “laktosefattig”.
