Skip to content

BLÅSKIMMELOSTE

Penicillium roqueforti. Sådan hedder blåskimmelkulturen, der skaber en af verdens mest komplekse og smagsintense madvarer. I Danmark har vi vores helt egen originale blåskimmelost; DANABLU, der siden 2003 har været BGB-beskyttet

DANSKPRODUCERET BLÅSKIMMELOST

Ved første øjekast er blåskimmelost, for mange, noget der deler vandende. For os tilbyder de store smagsoplevelser med deres skarpe og pikante smag, godt med umami og efter lagring aromatiske og eksotiske noter.

Blåskimmeloste er meget forskellige i konsistens og smag.

Danablu har en kraftig smag med en smuk balance mellem skarphed/syrlighed, salt og sødme. Ved stigende alder bliver lugt og smag mere udpræget. DANABLU er halvfast, let smuldrende men stadig med skærbar konsistent. DANABLU er den første danske ost der opnåede BGB-beskyttelse. 

Sankt Juul er vores super-cremede blåskimmelost med en mild blåskimmelsmag. Osten er opkaldt efter opfinderen og vores tidligere "ostetroldmand" Jens Juul Rasmussen, der arbejdede for Mammen Mejerierne i knap 30 år, men i dag nyder sit velfortjent otium. 

Vores udvalg af

BLÅSKIMMELOSTE

Danablu

DANABLU

DANABLU er en ægte specialitet. Overfladens farve spænder fra hvid til nuancer af gul. Indeni vil farven afspejle den ydre farve og have masser af grønne/blålige årer og huller. Mærker fra "nåle" (en process, hvor osten gennembores med store metalspyd for at give skimmelen luft) er også synlige. DANABLU er den første danske ost der opnåede BGB-beskyttelse.

Osten har en halvfast og let smuldrene konsistens, men er samtidig cremet. Den overrasker ganen med en skarp smag, der kommer af den blå skimmel, Penicillium Roqueforti.

Et strejf af bitterhed markerer eftersmagen.

DANABLU har en kraftig smag med en smuk balance mellem skarphed/syrlighed, salt og sødme. Ved stigende alder bliver lugt og smag mere udpræget. DANABLU er halvfast, let smuldrende men stadig med skærbar konsistens.

DANABLU klæ’r et godt glas hvidvin eller mørk øl særdeles godt

Delikat

SANKT JUUL

Sankt Juul er en cremet blåskimmelost med en mild blåskimmelsmag. Osten er opkaldt efter opfinderen og vores tidligere ”ostetroldmand” Jens Juul Rasmussen, der arbejdede for MAMMEN Mejerierne i knap 30 år, men i dag nyder sit otium.

Sankt Juul får en mere modnet smag i løbet af holdbarhedsperioden og blåskimmel kan vokse frem på osten. Sankt Juul sælges som udskårne portioner af hele cylindriske oste.

Sankt Juul kan bruges bruges i mange forskellige retter. Den er perfekt på en osteanretning, i sandwiches/på brød og i madlavning.

Prøv eksempelvis vores opskrift på dip med blå ost eller ovenpå en pizza.

OSTEFAKTA

Den franske Roquefort er blevet produceret siden 800-tallet, men Danmark ventede helt til 1874 inden de første danske blåskimmeloste blev udviklet.

Gårdmandsdatteren Hanne Nielsen (1829-1903) er uden tvivl Danmarks største ostepionér. I 1850'erne anlagde hun en ambitiøs dansk osteproduktion baseret på mælk, som hun købte fra sin mands landbrug, Havarthigaard. Inspirationen til Danmarks første blåskimmelost fandt hun i den franske Roquefort, som hun havde mødt på en af sine mange studieture til udlandet.

Omkring 40 år efter at Hanne Nielsen fremstillede sin blåskimmelost, skabte mejeristen Marius Boel DANABLU - 'Danish Blue Cheese' - der i dag er anerkendt af EU som unik dansk og er BGB-beskyttet.

Fortællingen siger, at Marius Boel som barn havde bidt mærke i, at brød med skimmel havde en særpræget og pikant smag, hvorfor han senere som udlært mejerist omsatte dette minde til innovation ved at tilsætte tørret og pulveriseret skimmelbrød til den friske ostemasse. Senere i 1920'erne fandt han en metode til at homogenisere mælken, og skabte dermed en original, unik dansk blåskimmelost.

Konsistensen var cremet, fed og skærbar, og smagen rund, pikant og fuld af nuancer. Visuelt var osten karakteriseret af en smuk, næsten regelmæssig marmorering, der kunne aftage mod ostens yderkant. Det var DANABLU, som vi kender den i dag.

For at fastholde ostens kvalitet blev der i 1934 stiftet en producentforening, som fastlagde reglerne for DANABLUs karakteregenskaber samt procedurer til godkendelse af mejerierne ift. eksport.

Lad dig inspirere af vores lækre opskrifter med blå ost herunder

Dip blåskimmel

Dip med blåskimmelost

Har du prøvet at tilføje blåskimmel til din dip? Hvis ikke, så kan det kun gå for langsomt.

Det smager fuldstændig fantastisk!

Danablu figenkompot

DANABLU og figenkompot på ostekiks

Smuk forening af den sprøde, salte kiks i bunden, men den bløde og skarpe DANABLU. Den søde, fyldige figenkompot på toppen fuldender smagsoplevelsen.

Saltkiks

Sprøde ostekiks

Prøv vores salte og sprøde ostekiks, der er lette at lave og passer perfekt til dit ostebord.