Emil

Hvor der er vilje, er der vej

Emil er gået en lidt anderledes vej end hans kammerater. Mange landmænd er vokset op på en gård, eller har haft tæt familie der har arbejdet med landbrug.

Sådan har det ikke været for Emil. Han kommer ikke ud af en landmandsfamilie, men til gengæld blev han ofte passet på en gård hos nogle af sine forældres venner. Her fik han lov til at hjælpe på gården og da han blev gammel nok, begyndte han selv at arbejde før og efter skole på en anden gård i nærheden og det var lige her, at Emils drøm blev født.

Emil er godt klar over, at hans vej mod sin drøm muligvis er lidt længere og mere kringlet, end hvis han var født og opvokset på et landbrug. Heldigvis er han indstillet sådan, at det handler mere om at finde løsninger end begrænsninger. Et livssyn, som de fleste kan misunde. Emil får de ting til at ske, som er nødvendige, for at han kan udleve sin drøm som selvstændiglandmand.

Og lige præcis med den indstilling til livet, står Emil i dag som stolt selvstændig landmand, med det daglige ansvar for 150 jerseykøer i en alder af blot 24 år.

Emil er uddannet landmand og har ovenpå sin landmandsuddannelse læst en agrarøkonom uddannelse.

”Uddannelsen til Agrarøkonom har fokus på at gøre dig i stand til at erhverve, drive og udvikle en jordbrugsvirksomhed med ansvar for økonomi, strategi og ledelse.”

Kilde: Agrarøkonom- Dalum Landbrugsskole

Jerseykøer

Emil har lejet gården og jorden, men køerne og maskinerne er hans egne. Han har valgt Jerseykøer på sin gård og det har han af flere årsager. Som han siger, så handler det meget om temperament – lidt ligesom når man vælger en hunderace, siger hans mens han aer sin hund, Freja, en tysk korthåret, på hovedet. Emil selv holder af Jerseykøernes gemyt og ikke mindst, størrelse. De er mindre end de sortbrogede Holstein-køer, som vi oftest ser herhjemme på markerne og derfor passer de størrelsesmæssigt bedre ind i en mindre stal som Emils.

”Der ikke findes noget smukkere end øjnene på en Jerseyko”, siger han og til det må vi sige, at det ikke er helt forkert. Jerseykøernes store brune øjne og cremefarvede pels er noget helt særligt.

”Emil har leveret mælk til Mammen Mejerierne siden april 2024”

Skoleelever hjælper til med malkningen – og det er godt for både Emil og eleverne

Emil bor med sin kæreste på gården, men i det daglige er han alene. I denne opstartsfase er der nemlig ikke arbejde nok til at ansætte en ekstra mand på fuld tid.

Til gengæld får han hver mandag, onsdag og fredag morgen samt eftermiddag, sine to hjælpere ud på gården.

Hjælperne er to skoleelever, som går i folkeskole i nærheden og deres fritidsjob er at hjælpe med malkningen3 gange om ugen. De møder kl. 04.15 og malker køerne i de to timer det tager at malke hele besætningen bestående af godt 150 jerseykøer. Herefter smutter de i skole og vender tilbage til eftermiddagsmalkningen kl. 15.15.

Emil fortæller, at det måske godt kan være, at eleverne ikke er de bedste til at sidde stille i skolen, men at når de kommer på gården, så er de motiverede og arbejdsomme. De får ansvar, som de kan håndtere, og det bliver de mindst 10 cm højere af efter sådan en veloverstået malkning. En følelse og en skolegang han sagtens selv kan sætte sig ind i.

Arbejdsglæde og trivsel – dyrene skal have det godt

For Emil er noget af det vigtigste, at køerne har det godt. Men hvordan ved man, om en ko har det godt? Noget af det, der kan give en indikation om, hvorvidt en ko har det godt, er faktisk temmelig simpelt.

Det handler om, om den spiser som den skal og så handler det om, om den producerer den forventede mængdemælk. Det er begge gode indikationer på, om koen er i trivsel.

For som Emil siger, så er det lidt ligesom på en almindelig arbejdsplads. Når man har det godt og trives, så er man for det meste også lidt mere effektiv – det er det samme med køer. Emil er derfor selvfølgelig kun interesseret i, at køerne har det godt, får det bedste og tilpassede foder og dermed lever op til forventningen, om den mængde mælk de skal producere. Det er trods alt det Emil skal leve af.