Lynhurtig cheesecake med vaniljehytteost
Lynhurtig cheesecake med meget få ingredienser! Det bliver ikke nemmere og det bliver næppe mere lækkert end denne fantastiske cheesecake.
- Kategori: Dessert
- Ostetype: Hytteost
- Antal personer: 8
- Kost:
- Vegetar
- Forberedelsestid: 30min
- Tilberedning: 2t
- Samlet tidsforbrug: 2t 30min
Ingredienser
Det skal du bruge
260 g Bastognekiks
100 g smør
Ostecreme
4 blade husblas
450 g vaniljehytteost
1/4 liter fløde
80 g flormelis
1 citron, saften heraf
Pynt
F.eks. 200 g blandede bær
Sådan gør du
Blend kiksene fint
Smelt smørret og rør det sammen med kiksesmuldret
Beklæd springformen med bagepapir i bunden og bagepapir eller kageplast rundt i kanten
Fordel kiksen på hele bunden og tryk det godt sammen
Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand
Kom Mammen vaniljehytteost i en blender til det er glat og ensartet - vær tålmodig, det opnår en helt enestående konsistens.
Pisk fløden let
Kom den blendet hytteost i en skål og sigt flormelis i
Tilsæt citronsaft og rør det sammen
Vrid husblas for vand og smelt det forsigtigt i en gryde – det skal kun lige smelte. Kom 3 spsk. fløde i husblassen og rør det sammen. Fortsæt indtil 1/3 af fløden er rørt i gryden med husblas
Vend nu blandingen med husblas og fløde sammen med den resterende fløde i skålen.
Rør det forsigtigt sammen med hytteost-cremen og fordel det på kiksebunden.
Stil cheesecaken i fryseren i minimum et par timer. Tø op før servering.
Pynt med friske bær og nyd!
Tips og tricks
Kagen kan let forberedes en dag eller to i forvejen, så er det let at tø den op og blot pynte den inden servering.Kommentarer
Hejsa! Jeg hedder Regitze og arbejder som marketingansvarlig ved Mammen Mejerierne. Jeg er "foodie" helt ind til benet og elsker at eksperimentere med vores lækre oste i nyfortolkninger af gamle klassikere. Personligt har jeg skåret ned på mit kødforbrug og vil hellere have lidt, men godt. For mig er ost den perfekte smagsgiver, da den med sin fedme og umami kan give vegetariske opskrifter masser af velsmag og mojo. Gi' endelig lyd, hvis der er noget du gerne vil have mere af eller inspiration til.
God fornøjelse!