Svampet mandelkage
- Kategori: Bagværk
- Ostetype: Hytteost
- Antal personer: 8
- Kost:
- Vegetar
- Forberedelsestid: 20min
- Tilberedning: 30min
- Samlet tidsforbrug: 50min
Ingredienser
Det skal du bruge
110 g hvedemel
110 g mandelmel
1 tsk bagepulver
4 æg
150 g sukker
100 g hytteost
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader og på over/under-varme
Rør hvedemel, mandelmel og bagepulver sammen
Del æggene i hvider og blommer
Pisk hviderne stive og hæld langsomt sukkeret i under piskningen. Når æggehvider og sukker er pisket stift og luftigt, så tilsættes æggeblommer én ad gangen, mens der stadig piskes.
Vend nu melblandingen forsigtigt i. Vend nu hytteosten forsigtigt i dejen
Kom et stykke bagepapir i formen og hæld dejen i. Bag kagen i ca. 25-35 minutter
Tjek om kagen er færdigbagt ved at stikke i midten af kagen – der skal sidde fugtige kagekrummer på, men ikke våd dej.
Afkøl kagen og nyd
Tips og tricks
Smid en eventuel rest i fryseren, så er der lidt lækre rester, når sukkertrangen melder sig ;o)
Sørg for at pakke kagen godt ind, så den ikke bliver tør.
Kommentarer
Hejsa! Jeg hedder Regitze og arbejder som marketingansvarlig ved Mammen Mejerierne. Jeg er "foodie" helt ind til benet og elsker at eksperimentere med vores lækre oste i nyfortolkninger af gamle klassikere. Personligt har jeg skåret ned på mit kødforbrug og vil hellere have lidt, men godt. For mig er ost den perfekte smagsgiver, da den med sin fedme og umami kan give vegetariske opskrifter masser af velsmag og mojo. Gi' endelig lyd, hvis der er noget du gerne vil have mere af eller inspiration til.
God fornøjelse!