Spaghetti med peber og HENRYKT
Nem aftensmad - Perfekt til mandage.
Med kun fire ingredienser kan du lave en lækker og cremet pastaret. Det er i alt sin enkelthed en spaghetti med sort peber og vores skønne fastmodnede ost, Henrykt.
- Kategori: Aftensmad
- Ostetype: Henrykt
- Antal personer: 2
- Kost:
- Vegetar
- Forberedelsestid: 5min
- Tilberedning: 10min
- Samlet tidsforbrug: 15min
Ingredienser
Det skal du bruge
200 g Tørret spaghetti
1 lille spsk hele peberkorn
1 spsk smør
1/5 håndfuld revet Henrykt
Sådan gør du
Kog pasta i en gryde med rigeligt saltet vand. Det skal koge halvdelen af kogetiden angivet på pakken.
Imens pastaen koges, kommes peberkorn på en tør pande og ristes i få minutter.
Knus de ristede peberkorn i en morter eller peberkværn og kom dem tilbage på panden sammen med smørret.
Lad smørret bruse af og kom herefter et par skefulde pastavand på. Lad det simre ved lav varme.
Når pastaen er kogt halvt færdig tages den op af kogevandet og kommes på panden.
Tilsæt løbende skefulde af pastavand på panden til pastaen er kogt al dente
Tilføj Henrykt under omrøring.
Tilsæt evt. endnu en skefuld pastavand for mere cremethed
Anret i to skåle
Drys med en smule ekstra ost og peber og nyd straks
Bon appétit!
Tips og tricks
Server pastaen for sig selv eller nyd den med en tomat- eller sprød salat til.Kommentarer
Hejsa! Jeg hedder Regitze og arbejder som marketingansvarlig ved Mammen Mejerierne. Jeg er "foodie" helt ind til benet og elsker at eksperimentere med vores lækre oste i nyfortolkninger af gamle klassikere. Personligt har jeg skåret ned på mit kødforbrug og vil hellere have lidt, men godt. For mig er ost den perfekte smagsgiver, da den med sin fedme og umami kan give vegetariske opskrifter masser af velsmag og mojo. Gi' endelig lyd, hvis der er noget du gerne vil have mere af eller inspiration til.
God fornøjelse!