Skip to content
mammen

Smørrebrød med gedeost

Smørrebrød gedefeta2

Smørrebrød med sød kartoffel og gedeost

Et moderne take på det mere klassiske smørrebrød. Her i den lækreste udgave med sød kartoffel og gedesalatost.

Perfekt afstemt med sødme fra kartoflerne, der giver en fin balance til den lidt fede gedeost.

  • Kategori: Frokost
  • Ostetype: Gedeost
  • Antal personer: 1
  • Kost:
  • Vegetar
  • Forberedelsestid: 30min
  • Tilberedning: 15min
  • Samlet tidsforbrug: 45min

Ingredienser

Det skal du bruge

  • 1-2 skiver rugbrød, ristet

  • 1 sød kartoffel

  • 1 blad rødkål

  • 1-2 tsk sesamfrø

  • 1 tsk chiafrø

  • 1 avokado

  • Smør

Gedefyld

  • 3 spsk gedeost i tern fra MAMMEN

  • 2 tsk flydende honning

  • 1 tsk olivenolie

  • 1 tsk frisk timian

  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Skær den søde kartoffel i tynde skiver og steg dem på en pande i olivenolie ved svag varme i 10-15 minutter. Krydr med salt og peber

  2. Snit rødkål i ultrafine strimler og lynsted på panden i lidt olivenolie

  3. Mos gedeosten med en gaffel sammen med honning, olivenolie, salt, peber og finthakket/-plukket timian

  4. Skær avokadoen i tynde skiver

  5. Rist rugbrød

  6. Smør det ristede rugbrød med smør

  7. Læg herefter skiver af sød kartoffel ovenpå

  8. Læg et fint lag af gedeostblandingen

  9. Pynt med avokado, rødkål, sesam og chiafrø

  10. Nyd det lækreste stykke smørrebrød!

Tips og tricks

Selvom du normalt ikke er til gedeost, så lad dig ikke afskrække. De søde kartofler og honningen opvejer den klassiske gedesmag, så prøv den. Du vil ikke fortryde.

Kommentarer