
DELIKAT-pizza med hjemmelavet tomatsalsa
En nem og lækker pizza med vores skønne, cremede blåskimmel - Delikat og hjemmelavet tomatsalsa.
Opskriften til den hjemmebagte surdejspizza bund er fra Cathrine Brandt.
Rigtig god fornøjelse!
- Kategori: Aftensmad
- Ostetype: Delikat
- Antal personer: 4
- Kost:
- Vegansk
- Forberedelsestid: 35min
- Tilberedning: 35min
- Samlet tidsforbrug: 1t 10min
Ingredienser
Det skal du bruge:
100 g Delikat
Ruccola
1 pizzabund - Her anbefaler vi en surdejspizzabund
330 g koldt vand
450 g hvedemel
100 g surdej (kan udskiftes med 3 g gær)
10 g salt
Tomatsalsa
15-20 smagfulde cherrytomater
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 spsk balsamico
1 skvis olivenolie
- 1 håndfuld basilikumblade
Salt og peber
Sådan gør du
Forbered pizzabunden / Lav surdejsbunde efter anvisning fra Cathrine Brandt: https://www.cathrinebrandt.dk/hjemmelavet-pizzabund-med-surdej/
Del alle cherrytomater i fire dele
- Hak rødløg ultrafint
Pres eller hak 2 fed hvidløg
Hak basilikumblade
Bland cherrytomater, rødløg, hvidløg og basilikumblade sammen
Tilsæt balsamico og olivenolie
Smag tomatsalsaen til med salt og peber
Skær Delikat i skiver og fordel dem ud over hele pizzabunden - Gem et stykke af osten til at toppe med efter afbagning
Bag pizzaen til den er luftig og sprød
Efter afbagning: Fordel tomatsalsa og små stykker Delikat
Top med en håndfuld roccola, salt og friskkværnet peber (og evt. et par friskebasilikumblade)
Klar til servering - Velbekomme!
Tips og tricks
For at sikre en supersprød og velsmagende bund, kan du med fordel bruge et bagestål eller en pizzasten under afbagningen.
Kommentarer

Hejsa! Jeg hedder Regitze og arbejder som marketingansvarlig ved Mammen Mejerierne. Jeg er "foodie" helt ind til benet og elsker at eksperimentere med vores lækre oste i nyfortolkninger af gamle klassikere. Personligt har jeg skåret ned på mit kødforbrug og vil hellere have lidt, men godt. For mig er ost den perfekte smagsgiver, da den med sin fedme og umami kan give vegetariske opskrifter masser af velsmag og mojo. Gi' endelig lyd, hvis der er noget du gerne vil have mere af eller inspiration til.
God fornøjelse!