
DELIKAT-pizza med chorizo og trøffelcreme
Vi har lavet en pizza med vores skønne, cremede blåskimmel - Delikat, chorizo og lækker trøffelcreme.
Opskriften til den hjemmebagte surdejspizza bund er fra Cathrine Brandt.
Rigtig god fornøjelse!
- Kategori: Aftensmad
- Ostetype: Delikat
- Antal personer: 4
- Forberedelsestid: 1t
- Tilberedning: 45min
- Samlet tidsforbrug: 1t 45min
Ingredienser
Det skal du bruge:
80 g Delikat
60 g chorizo
1 pizzabund - Her anbefaler vi en surdejspizzabund
330 g koldt vand
450 g hvedemel
100 g surdej (kan udskiftes med 3 g gær)
10 g salt
Tomatsauce
1 dl olivenolie
1 lille håndfuld friske basilikumblade
1 spsk friske timianblade
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 dåse hakkede tomater
- 2 fed hvidløg
Salt og peber
Trøffelcreme
85 g trompetsvampe
25 g trøffelolie
1 spsk citronsaft
1 tsk salt
Smør til stegning
Sådan gør du
Forbered pizzabund / Lav surdejsbunde efter anvisning fra Cathrine Brandt: https://www.cathrinebrandt.dk/hjemmelavet-pizzabund-med-surdej/
Blend - med en stavblender - alle ingredienserne til tomatsaucen til en ensartet masse
- Følg anvisningen på tørrede svampe
Herefter eller ved friske svampe: Steg svampene i rigeligt med smør ved middelvarme i 5-7 minutter
Lad svampene køle af
Blend svampene i en minihakker, blender eller stavblender med trøffelolie, salt og citronsaft. Tilsæt mere trøffelolie, hvis konsistensen skal være mere flydende
Smør pizzabunden med din hjemmelavede pizzasauce
Fordel chorizo gavmildt henover
Fordel Delikat endnu mere gavmildt over chorizoen
Bag pizzaen til den er luftig og sprød
Efter afbagning: Fordel trøffelcremen, basilikumblade og drys med salt og friskkværnet peber
Klar til servering - Velbekomme!
Tips og tricks
For at sikre en supersprød og velsmagende bund, kan du med fordel bruge et bagestål eller en pizzasten under afbagningen.
Kommentarer

Hejsa! Jeg hedder Regitze og arbejder som marketingansvarlig ved Mammen Mejerierne. Jeg er "foodie" helt ind til benet og elsker at eksperimentere med vores lækre oste i nyfortolkninger af gamle klassikere. Personligt har jeg skåret ned på mit kødforbrug og vil hellere have lidt, men godt. For mig er ost den perfekte smagsgiver, da den med sin fedme og umami kan give vegetariske opskrifter masser af velsmag og mojo. Gi' endelig lyd, hvis der er noget du gerne vil have mere af eller inspiration til.
God fornøjelse!