Skip to content
Lodals geder

Danmarks største leverandør af økologisk gedemælk

Et fælles arbejds- og livsprojekt


Camilla og Herwin

I 1988 drog herwins forældre fra Holland til Danmark for at holde kvæg. Som Herwin selv fortæller, så er det en del af DNA'et at være firstmover og gøre noget, der er anderledes og uventet. Camillas far havde økologisk griseavl, så for Camilla har det altid ligget i kortene, at hun en dag selv skulle have et økologisk landbrug i den ene eller anden form. Da Camilla og Herwin besluttede sig for at holde geder, var det med blandede følelser. De er begge enormt passionerede omkring deres landbrug og gederne, men at afsætte gedemælken har ikke altid været det letteste. Men med en stor tro på produktet, fortsatte de ufortrødent planerne og Camilla fik sine første geder i fødselsdagsgave den 1. december 2016.

Camilla i stald_542x361
Geder på mark_542x361

500 økologiske geder 

I dag ejer ægteparret godt 500 geder, hvoraf ca. 370 er malkegeder og har givet dem titlen som Danmarks største leverandør af økologisk gedemælk. Gederne producerer omkring 3,5 liter mælk om dagen. Dette kan dog variere meget alt efter sæson og race. Gederne hos Camilla og Herwin er af racen Saanen. Saanen- geder producerer den største mængde mælk, men er ikke altid gearet til det danske klima, da de ikke har underuld.

Dyrene har altid mulighed for at gå udenfor – hele året rundt. Det er dog kun i sommerhalvåret (april-november), at gederne bliver lukket ud på græs. Udover at gå på græs, bliver de også fodret med frisk græs hver dag. Gederne malkes to gange om dagen – morgen og aften. Dyrevelfærd står højt på dagsordenen hos Lodals geder. Der er ingen tvivl om, at gedernes ve og vel er det vigtigste for både Herwin og Camilla. Begge lyser op, når de fortæller om gederne og fortæller om vigtigheden af dyrenes trivsel.

Tidlig start på dagen 

Dagen starter altid tidligt for ægteparret. Kl. 4 om morgenen går Herwin i gang med at høste frisk græs, da det er det bedste foder til gederne. Græsset kan høstes i perioden fra maj til oktober. Camilla starter ligeledes dagen kl. 4 med den første malkning, og slutter arbejdet med et sidste kig i stalden omkring kl. 21.

Familien består foruden Camilla og Herwin af deres to børn på henholdsvis 7 og 10 år. Begge børn er vant til at komme i stalden og hjælper til. Deres datter på 10 år hjælper til med læmning og passer de små kid i den første tid, hvor de skal have flaske flere gange om dagen. At være tæt på børnene, at have tid om morgenen og den generelle frihed ved at have eget landbrug, er netop de muligheder, der har stor betydning for det vestjyske par.

Geder med frisk græs_542x361

Familien har et stort hjerte for udsatte unge og har blandt andet åbnet gården for STU elever, der tilbydes unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der har svært ved at finde frem til, hvad de skal bruge deres evner til.

Samarbejde med erhvervsskolen i Borris  

På gården holder Camilla og Herwin omkring 500 geder. De har ingen fuldtidsansatte, så de håndterer stort set alting selv. De har i perioder samarbejde med erhvervsskolen i Borris, hvor elever fra STU kan komme i praktik på gården. Her hjælper de til med at malke og passe dyrene. Det samme gør sig gældende for lokale skolebørn, som også kommer og hjælper til med malkningen.

I ferieperioder kommer de og hjælper til med morgenmalkningen – det giver eleverne en masse ansvar og giver gode succesoplevelser hos børnene.

 

 

Ged close-up_542x361

Camilla og Herwin håber, at danskerne i højere grad for øjnene op for kvaliteterne i gedemælk og gedeost. I mange andre lande betegnes gedemælken som "det hvide guld" med sin delikate og fine smag.

Ged_542x361

Det hvide guld

I Danmark har vi historisk ikke haft kultur for at spise gedeost og drikke gedemælk. I mange lande kaldes gedemælken for ”det hvide guld”. Camilla og Herwin håber, at danskerne i højere grad får øjnene op for kvaliteterne i gedemælk og gedeost.

Folk kan nemlig roligt købe de økologiske gedeoste af mælken fra Lodals Geder, der produceres af Mammen Mejerierne og har en god og mild smag.