Skip to content
En drøm bliver til virkelighed

Kærlighed til dyr og hinanden blev til et dansk eventyr for hollandske Andries og estiske Hannele.

Holland, Estland og Danmark i smuk forening


Andries og Hannele

Andries er fra Holland og Hannele er fra Estland. De mødte hinanden, da Andries var på sit afsluttende landmands forløb i Estland.

For Andries har det været en livslang drøm at få sin egen gård og malkekøer. Som Andries siger "Jeg har altid vidst, at så snart jeg fik min egen gård, så skulle det nok gå det hele". Som ung nyudklækket landmand i Holland, var det en udfordring at få lov til at købe en gård. Gårdene var dyre og de fleste gik i arv.

Derfor søgte Andries og Hannele til Danmark i 1995. Her kunne det nemlig godt lade sig gøre at låne de penge der skulle til, for at købe gården udenfor Randers. Som 23 årig stod Andries altså allerede med egen gård og på det tidspunkt 50 malkekøer.

I dag har Andries og Hannele sammen to drenge og en pige. Børnene er hhv. 17, 20 og 22 år gamle. Der er blandende interesserer, men deres datter går på landbrugsskole og drømmer om, måske, selv om en dag at overtage gården - det vil tiden vise.

Honeyview_IMG_7751
Honeyview_IMG_7680

"Der skal ske noget" 

Andries har to gange udvidet både stalde og produktion og har den dag i dag 350 sortbrogede køer.

Andries er optaget af køernes trivsel og nyder de stille morgenener i staldende, hvor man på en skyfri morgen kan nyde den smukke solopgang sammen med den store flok af nysgerrige køer.

I stalden mødte vi kælekoen George, som er en blanding af en Belgisk Blåkvæg og Sortbroget Malkeko. Da Andries første gang kom til Danmark, undrede det ham, at køerne ikke havde navne. I Holland giver man navne til køerne og ikke tal, som vi gør herhjemme. Andries har dog overgivet sig til talsystemet, men indimellem dukker der en særdeles kælen og nysgerrig ko op, og så skal den altså have et navn. Kælekoen George er først og fremmest parrets søns ko, men George er bestemt ikke bleg for at kæle med dem der kommer forbi.

Andries får et ganske særligt, varmt udtryk, når han husker tilbage på ko nr. 1050. Koen blev nemlig 15 år gammel og nåede at være med i  alle tre stalde, som blev bygget i en periode over 15 år. 

En stor kærlighed til dyr 

Andries og Hannele fortæller om, hvordan alle køerne har enormt forskellige personligheder og temperament. Så selvom at de ikke længere får navne, er de lette at genkende i deres måde at være på. I en flok af køer hersker der et tydeligt hierarki og nogle køer bliver trynet, skubbet væk fra malkemaskinen og må finde sig i at stå til sidst i køen. Som Hannele siger "det er så synd for de køer, der er lavest i hierakiet og det er svært ikke at få ondt i hjertet." Hierarki i ko-flokke er helt naturligt og ikke noget vi kan påvirke.

 

 

Honeyview_IMG_7666

"Andries blev leverandør til Mammen Mejerierne i 2009

 

 

Honeyview_IMG_7571

Årets helhed

Andries dyrker selv majs, græs og korn til foder til sine malkekøer. Det er tidskrævende, men meget tilfredsstillende for Andries, at fremstille sit eget foder til køerne. Udfordringen der ligger bag, er det hele værd, når det lykkes. For Andries, er det med til at styrke motivationen, til at drive eget landbrug, hvor vækkeuret ringer tidligere end fanden får sko på, hvor der lægges et minimum på 80 timer i ugen og en villighed til at stå klar i alle døgnets timer.

Andries holder af, når sommeren ikke er for solrig og varm - det er nemlig hverken godt for afgrøder eller køer. Så ser du en glad landmand på en regnvejrsdag i sommeren, så er det altså bare fordi, at han er glad for at afgrøderne er sikrede og at alt den forberedelse der ligger i at samle forråd til vinteren endnu en gang er lykkedes.