200 g spaghetti af sorte bønner
( eller alm. spaghetti)
2 løg (200 g) - 4 spsk. olivenolie
3 fed hvidløg - 2 squash (500 g)
1 aubergine (200 g)
3 peberfrugter (450 g)
2 dåser flåede tomater (800 g)
2 dl vand
1 ds. koncentreret tomatpure (140 g)
2 laurbærblade
friske krydderurter
150 g revet Mammen Guld
1 spsk. sukker
salt og peber
Steg løg, hvidløg, tern af squash, aubergine og peberfrugter i olivenolie i en sauterpande i ca. 5 min.
Tilsæt flåede tomater, vand, tomatpure, laurbærblade og friske krydderurter.
Lad ratatouillen simre i 1 time under låg og gerne de sidste 10 min. uden låg, så den koger lidt ind. Smag ratatouillen til med salt og peber.
Kog pastaen i rigeligt kogende letsaltet vand i 6-8 min. Dryp den af i et dørslag.
Server spaghetti af sorte bønner med ratatouille, revet Mammen Guld og friske krydderurter.