Studentermedhjælper til tværgående kvalitetsafdeling

Mammen Mejerierne A/S arbejder hver dag for at kunne levere sikre produkter af højeste kvalitet.
Kvalitetsafdelingen er baseret i Mammen ved Bjerringbro og består af 4 medarbejdere, som har til ansvar at supportere vores mejerier, pakkerier og salgskontor bl.a. i forhold til at opretholde vores kvalitetssystem, FSSC 22000, som er en anerkendt certificering indenfor området.

I afdelingen er også et driftlaboratorium, som analyserer og dokumenterer kvaliteten af vores råvarer og de færdige produkter.

Som studentermedhjælper i kvalitetsafdelingen vil du få spændende og varierende arbejdsopgaver.

Aflønning vil ske efter mejeribranchens fællesoverenskomst.

 

Opgaver:

  • Opdatering og udvikling af kvalitetsdokumenter
  • Implementering af hygiejne/rengørings kontrol
  • Oversættelse af kvalitetsdokumenter fra dansk til engelsk
  • Afløse/hjælpe i laboratoriet
  • Besvare kundespørgeskemaer

 

Baggrund:

  • Du er i gang med en uddannelse indenfor fødevarer, kemi, mikrobiologi eller lignende
  • Du vil gerne arbejde 4-10 timer om ugen med mulighed for mere i ferieperioder
  • Du er villig til at komme til Mammen (Bjerringbro) og arbejde på vores kontor/laboratorie
  • Du er stærk i Office pakken (Word, Excel og Power Point) og god til skriftlig engelsk
  • Du er åben, positiv og imødekommende, kan arbejde selvstændigt og er fleksibel

 

Kontakt:

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Ansøgninger skal sendes til Kvalitetschef Laura Weenink på lw@mammenost.dk. For spørgsmål kontakt ligeledes Laura.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Om Mammen Mejerierne

Mammen Mejerierne er en dansk, familieejet mejerivirksomhed der startede i 1953 og er i dag Danmarks næststørste mejeri målt på mælkemængde modtaget direkte fra danske landmænd. Virksomheden har hjemme i Mammen nær Bjerringbro og har bl.a. produktion i Mammen, Drøsbro og Onsild. Vi afhenter mælk fra landbrug i vores nærområde. Vi producerer hvide, gule og blå oste, samt friskost. I Danmark sælges ostene til landsdækkende supermarkedskæder, engros-kunder og til Foodservice. Vi eksporterer derudover til grossister og detailkunder i ca. 60 lande i hele verden.

Vi bestræber os på at skabe gode smagsoplevelser på en bæredygtig måde. Vores mælk fragtes så kort som muligt fra gård til mejeri og nærheden til vores mælkeleverandører - der lige som mejerierne er beliggende i Midt- og Nordjylland – er en vigtig årsag til, at vi kan lave oste af højeste kvalitet.

Læs mere her
Læs mere her

Tlf. +45 8668 5005

Fax. +45 8668 5323

kontakt@mammenost.dk

Mammen Mejerierne A/S

Mammen Byvej 32

DK- 8850 Bjerringbro

Mammen Mejerierne A/S
Mammen Byvej 32, 8850 Bjerringbro

Mammen Mejerierne A/S - afd. Klovborg
Storegade 70, 8765 Klovborg

Drøsbro Mejeri
Tingvej 31, 8881 Thorsø

Mammen Mejerierne A/S, afd. Onsild Mejeri
Mejerivej 2, 9500 Hobro

Mammen Ost & Deli
Storhedevejen 32, 8850 Bjerringbro

Taul ostelager
Storhedevejen 32, 8850 Bjerringbro

arrow-right