Det skal du bruge

 

Kiksebund

  • 260 g Bastogne kiks
  • 100 g smør

 

Ostecreme

  • 4 blade husblas
  • 450 g hytteost
  • ¼ liter fløde
  • 1 vaniljestang
  • 1 spsk. sukker
  • 100 g flormelis
  • 1 citron, saften heraf

 

PYNT OG TILBEHØR

  • 300 g friske brombær
  • Springform 26 cm

Sådan gør du

 

Blend kiksene fint. Smelt smørret og rør det sammen med kiksesmuldret. Beklæd springformen med bagepapir i bunden og bagepapir
eller kageplast rundt i kanten. Fordel kiksen på hele bunden og tryk det godt sammen.

Læg husblas i blød i rigeligt koldt vand. Kom Mammen hytteost i en blender til det er glat og ensartet. Pisk fløden let. Skrab kornene ud af vaniljestangen og pres vaniljekornene sammen med sukker. Kom den blendet hytteost i en skål og sigt flormelis i. Tilsæt vaniljesukker og citronsaft og rør det sammen. Vrid husblas for vand og smelt det forsigtigt i en gryde – det skal kun lige smelte. Kom 3 spsk. fløde i husblassen og rør det sammen. Forsæt indtil 1/3 af fløden er rørt i gryden med husblas.

Vend nu blandingen med husblas og fløde sammen med den resterende fløde i skålen. Rør det forsigtigt sammen med hytteost-cremen og fordel det på kiksebunden.

Stil cheesecaken i fryseren i minimum et par timer. Tø op før servering. Pynt med friske bær og nyd.